Forside

NYHEDER:

Spændende møde om fremtidens elforsyning.

SFOF Djursland har netop afholdt et spændende oplysnings- og debatmøde om fremtidens elforsyning på Djursland, hvor formanden for energiselskabet NRGi, Søren Egge, der også er folketingskandidat for Enhedslisten, indledte med temaet:

Hvordan kan det kommende energiforlig og NRGi hjælpe med at nedbringe CO2 på Djursland.

SFOF Djursland er i forvejen medarrangør af de årlige grønne energimarkeder, hvor private viser deres løsninger på CO2 reducerende energianlæg frem for interesserede.

NRGi bidrager aktivt med hensyn til oplysning og salg af energiløsninger, hvor forbrugerne kan spare penge og nedsætte deres CO2 udslip.

I øjeblikket er det ved at blive politisk behandlet i Syddjurs Byråd om kommunen skal indgå en partnerskabsaftale med NRGi med henblik på at nedbringe CO2-udledningen i kommunen.

Kirstine Billes tilbageblik på 2011 ved SF julebrunch 4.12.11, Hotellet i Rønde:

2011 har været et arbejdsår! Vi har arbejdet sammen i hele byrådet om at få en sund økonomi. Alle udvalg og aftaleholdere udviser stor ansvarlighed og kæmper for at overholde budgetter under konstant pres. Virkeligheden er blevet lysende klar for alle. Den globale krise rammer også os. Det kunne vi se med tydelighed, da vi skulle i gang med at lægge budget for 2012. Desværre var det ikke helt så let som vi havde håbet. Det vender jeg tilbage til senere.

Vi kom jo ud af 2010 med overskud for første gang i kommunens levetid – og det ser ud til at vi med vores stramme budgetkontrol også rammer plet i 2011.

Ydermere har vi nu opbygget en kassebeholdning, der gør, at vi kommer ud af vores aftale med indenrigsministeriet, eller med andre ord, vi er ikke under administration længere!

Organisationen er trimmet, vi har brugt nøgletal og vendt alle sten. Vi har igangsat et stort innovationsprojekt, som gør, at medarbejdere og borgere sammen udvikler nye måder at gøre tingene på. Under mottoet ”Nemmere, billigere og bedre” opstår gode ideer.

For nylig afholdt vi for anden gang innovationskonference og kunne uddele priser til nogle af de spændende projekter. Den store pris kunne vi give til et forældreskoleprojekt, der giver nogle af de mest sårbare børn en bedre skoledag.

Vi har opbygget samarbejder med andre kommuner, der gør opgaveløsningen billigere og mere borgernær. Specielt på det specialiserede socialområde. Vi prøver samarbejder af med private aktører både på jobcenteret og i ældreplejen, så vi kan udvikle vores service over for borgerne. Det skal vi ikke være bange for. Det er med til at give os nye øjne at se på os selv med og med til at give os mest og bedst muligt for vores skattekroner.

Men trods alle disse gode tiltag viste der sig ved starten af budgetlægningen en ubalance på mellem 80 og 100 mio. alt efter ambitionsniveauet på anlægssiden.

Det skyldes ikke, at der ikke er styr på udgifterne, men at vores indtægter svigter på grund af lavere skatteindtægter.

Så vi har endnu engang måttet finde besparelser i budgettet. Men et enigt byråd valgte at lade en del af mankoen komme fra et kassetræk, så der ikke skulle spares helt så hårdt. Og der blev da også plads til nogle udvidelser i form af udviklingspulje til psykisk syge og en ekstra sygeplejerske til forebyggende arbejde.

Og også på anlægssiden bliver der plads til at fortsætte med renovering og nybyggeri til skolerne og i overslagsårene til ældresektorplanen.

Den store og ambitiøse IT-plan for skolerne skal være med til at bringe vores folkeskole helt frem i første række. Det bliver spændende at følge skolernes arbejde med en ændret pædagogik.

Vi arbejder ihærdigt på at imødegå de lavere indtægter ved en ambitiøs bosætningsstrategi og ved en forbedret erhvervsservice, så arbejdspladser kan bevares, og der kan skabes nye. Det er glædeligt at konstatere, at der er befolkningstilvækst i kommunen, og at denne vækst er i alle vores plandistrikter.

Derfor er vi nu også i gang med at lave en ny planstrategi, som skal stikke retninger ud for udviklingen af kommunen. Byrådet vil i løbet af januar præsentere den nye strategi, som helt sikkert vil indeholde fingeraftryk af både vores holdninger lokalt og den nye regerings tanker. Specielt selvfølgelig i form af tanker grøn vækst og den økonomiske kickstart til samfundet. Men også i form af at fastholde satsninger på kulturområdet, som på længere sigt også skal være med til at skaffe os levebrød.

Og kommunens sundhedsprofil vil blive indarbejdet i alle vores planniveauer.

I 2012 vil vi fortsætte arbejdet i det brede samarbejde. Vi vil finde nye måder at inddrage borgere og brugere i samarbejdet. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for dette arbejde i de kommende år.

Jeg vil gerne sige tak til byrådsgruppen for et meget konstruktivt og godt arbejde. Tak til alle der følger med i møder og i pressen og giver inspiration til arbejdet.

Glædelig jul og godt nytår til jer allesammen

Med venlig hilsen

Kirstine Bille

Borgmester i Syddjurs Kommune.

Det er ikke kun i Ebeltoft man holder frugtfestival!

En gruppe fra SFOF Djursland besøgte i september en lokal frugtfestival i Transylvanien i Rumænien. Regionen er tidligere autonom og det store flertal hører til det ungarnske mindretal og kalder sig selv szeklere. Besøget er led i det læringspartnerskab som SFOF har fået en EU bevilling til.

Vi besøgte en frugtfestival i Odorhei, hvor de lokale solgte marmelade og juice fremstillet af lokal frugt. Hver landsby havde en bod med deres specialiteter. Forhistorien er at dalen hvor Odorhei ligger er meget frugtbar og fra gammel tid var her en rig variation af frugttræer og buske. Vores rumænske partner, Civitas, var med til at tage initiativ til at samle folk om at bevare de forskellige frugttræer og buske, og udnytte frugten. Formålet var dels at bevare biodiversiteten i dalen, dels at skabe et levende civilsamfund med menneskeligt og økonomisk udbytte. Mange års sovjetstyre havde drænet folks lyst og evne til selvvirksomhed og samarbejde.

Man indsamlede data om biodiversitet, landmænd blev efteruddannet i at dyrke, høste og opbevare de mange forskellige afgrøder.

Der blev oprettet skolehaver i hele området og en konsulentordning blev etableret for at sprede kundskaber.

Der oprettedes en landbrugsforening, hvor medlemskab kræver at man yder frivilligt arbejde i 50 timer årligt. Foreningen har en frugtfabrik, der fremstiller marmelade og juice. Bygningerne blev renoveret og stillet gratis til rådighed af kommunen, som først vil kræve leje efter 29 år. Maskinerne blev via fonde doneret af Civitas og medlemmerne af landbrugsforeningen arbejder gratis.

Landbrugsforeningen har planer om at udvide produktionen ved at fremstille produkter af vilde bær og svampe fra skoven. Endvidere har de planer om at bygge et fælles biogasanlæg og et mejeri. Landbrugsforeningen og frugtfestivalen har skabt mulighed for at landbrugerne forædler og afsætter deres produkter, men det har også opfyldt sit oprindelige formål at bevare biodiversitet og udvikle civilsamfundet.

Vi fik desuden en køretur med hestevogn ad meget primitive stier op i de nærliggende bjerge for at se ”frugtstien”. En sti anlagt for mountainbikes og hestevogne som et bidrag til økoturisme.

Vores fælles projekt handler om hvordan man skaber liv på landet, og vi lærte meget selvom der er stor forskel på Transylvanien og Djursland, så er samarbejde vejen til liv på landet overalt.