Velbesøgt 1. maj i Rønde

Kirstine Billes 1. maj tale:

Jeg har taget min røde kjole på, mine røde sko. Selv min pengepung er rød. Men fordi jeg tror på, at vi røde er en del af verden og opnår de bedste resultater ved at lytte til andre, både borgere og politiske modstandere – og gennem dialog bliver klogere – har jeg taget en bluse over i alle regnbuens farver.

Efter 10 år i opposition er det nu os, de røde og nogen halvrøde, der sidder i regeringen.

Der er store reformer på dagsordenen – også nogen meget tiltrængte. Men selvfølgelig også nogle, der kan få en og anden til at være en smule bekymret.

Velfærdssamfundet er under pres. Både fordi den borgerlige regering har brugt de sidste 10 på at demontere den offentlige sektor, og fordi der er en anden økonomisk verdensorden end i de første år af dette årtusind.

Det kræver en sikker hånd at forventningsafstemme den økonomiske virkelighed med det, vi som borgere drømmer om.

Den borgerlige regering, som hævdede at ville afskaffe bureaukrati og embedsmandsvælde og smagsdommere formåede at skabe en regeljungle så forrygende stor i sin iver efter at beskrive rettigheder for borgerne. Ret til behandling, som sendte millioner af kroner til det private sygehusvæsen. Og på beskæftigelsesområdet, hvor retten til rettidighed i sagsbehandlingen har kostet uanede spildte kræfter. Og kommunale kroner.

Det har givet de gamle dyder, som vores politiske fløj plejer at hævde om at yde efter evne og nyde efter behov, trange kår.

Den virkelighed har vi stået midt i i Syddjurs Kommune i nogle år. Vi har beskrevet kvalitetsstandarder, så borgerne lettere kunne se og gennemskue, hvad man kunne forvente. Vi har beskrevet, hvad der kunne lade sig gøre inden for de givne økonomiske rammer og indrettet kommunens driftsbudget efter det.

Det har skabt innovation og kreativitet, som igen har givet nye måder at se på opgaverne og nye løsninger. Flere medarbejdere er involveret i deres egen hverdag og flere har fået indflydelse på eget arbejde.

Disse muligheder for at være herre i eget hus og for at skabe løsninger, der virker for borgerne i vores kommune er blevet indskrænkede under den tidligere regering. Tænk blot på skrivebordsskandalen Udbetaling Danmark. Man har beregnet hvor meget kommunerne kan spare ved at samle forskellige standardudbetalinger i fem store centre, og så trækker man fra 2013 på forhånd pengene ud af de kommunale budgetter. Jeg har ikke talt med en eneste borgmesterkollega, der ikke kommer til at betale mere for at få udført disse opgaver i fremtiden. Langt de fleste kommuner løste den effektivt og billigt.

Og jeg håber meget vi kan få den nye, vores egen, til at standse denne centraliseringskurs. Lad nu være med at løbe efter og lave lovgivning efter enkeltstående tilfælde.

Lige aktuelt er man ved at opfinde nogle centre til kontrol af sociale opholdssteder i manglende tillid til at kommunerne kan løse den opgave.

Det kommunale selvstyre, det nære demokrati er borgernes vej til indflydelse på deres egen hverdag. Så jeg håber inderligt, at regeringen mener det, når de siger, at en af de vigtigste reformer er tillidsreformen. Den tillid, der gør, at når rammerne er skabt for de kommunale opgaver, så tror man også på, at de løses.

Kommunerne løser opgaverne forskelligt. Politikerne er valgt til at være forskellige og prioritere forskelligt. Men i dialog med egne borgere og egne fagfolk. Sådan ønsker vi, det skal være. Det er klart, at så er der også et ansvar at leve op til. Vi må ikke svigte vores myndighedsopgaver, og vi må ikke springe over, hvor gærdet er lavest.

Vi har nu chancen for sammen med vores regering at rette op på de værste skader. Vi skal være aktive i at fortælle dem om den kommunale hverdag. Vi skal have tillid til, at de sammen med os vil skabe et bedre Danmark. Et Danmark, hvor det ikke er dem og os. Blok 1 og blok 2. Eller sæt bare farver på. Hold a og hold b. Et Danmark, hvor den skandinaviske velfærdsmodel med høj grad af lighed og lige muligheder har skabt stærke og  modstandsdygtige samfund, der også holder, når den økonomiske krise kradser.

I sådan et Danmark bidrager alle med det, de kan. Vi giver alle sammen et ekstra nap. Vi gør det for hinanden, for at holde hånden under dem, der ikke kan så meget, for fællesskabet og for at være i stand til at fremtidssikre vores lillebitte land. Vi har store opgaver med hensyn til vores allesammens miljø. Vi har store opgaver for at sikre os noget at leve af. Ressourcerne er ikke uendelige, og det må vi indstille os på. I verden, i Europa, i Danmark og i Syddjurs Kommune.

Mit budskab til regeringen er, at i kommunerne er vi klar til opgaven. Vi ved godt, at det kræver, at vi tager ansvar. Lad os gøre det sammen. God 1. maj

Jørgen Ringgaard er ny formand i SF-Syddjurs

SF Syddjurs valgte på generalforsamlingen den 20. marts Jørgen Ringgård til ny formand. Jørgen Ringgaard er 58 år gammel, bosiddende i Stabrand. Er oprindeligt universitetsuddannet i fagene filosofi og biologi, men har gennem de sidste 22 år arbejdet med internationale projekter, i de sidste par år har han sideløbende drevet et økologisk landbrug med egen gårdbutik.

Om posten som partiforeningsformand siger han: Der ligger en udfordring i at gøre det lidt mere spændende at være medlem af en partiforening. Vi har en ekstra opgave for tiden, fordi SF i medierne meget forbindes med, hvad der sker i regering og folketing og det kan virke langt væk og svært at forholde sig til. Men det er i den lokale partiforening, medlemmerne kan mødes, diskutere politik og få konkret indflydelse i deres kommune og lokalsamfund.

Det skal være interessant at være medlem af SF, man skal kunne blive klogere og man skal kunne arbejde med emner, der interesserer én og få indflydelse ved at være med til at udforme SF’s politik i vores kommune.

Og SF-Syddjurs har meget at tilbyde medlemmerne. SF har mulighed for at påvirke udviklingen i vores kommune. Vi vil arbejde systematisk på at påvirke kommunens udvikling så vi skaber en bæredygtig velfærd – socialt med en service så folk føler sig trygge og fair behandlede; kulturelt med tilbud som engagerer og udfordrer; miljømæssigt med respekt for den enestående natur vi har og vækst i grønne arbejdspladser og økonomisk med en kommune som har styr på økonomien og skaber nye arbejdspladser.

Så kom og vær med – meld dig ind i SF eller kom til vores offentlige møder!

Spændende møde om fremtidens elforsyning.

SFOF Djursland har netop afholdt et spændende oplysnings- og debatmøde om fremtidens elforsyning på Djursland, hvor formanden for energiselskabet NRGi, Søren Egge, der også er folketingskandidat for Enhedslisten, indledte med temaet:

Hvordan kan det kommende energiforlig og NRGi hjælpe med at nedbringe CO2 på Djursland.

SFOF Djursland er i forvejen medarrangør af de årlige grønne energimarkeder, hvor private viser deres løsninger på CO2 reducerende energianlæg frem for interesserede.

NRGi bidrager aktivt med hensyn til oplysning og salg af energiløsninger, hvor forbrugerne kan spare penge og nedsætte deres CO2 udslip.

I øjeblikket er det ved at blive politisk behandlet i Syddjurs Byråd om kommunen skal indgå en partnerskabsaftale med NRGi med henblik på at nedbringe CO2-udledningen i kommunen.

Kirstine Billes tilbageblik på 2011 ved SF julebrunch 4.12.11, Hotellet i Rønde:

2011 har været et arbejdsår! Vi har arbejdet sammen i hele byrådet om at få en sund økonomi. Alle udvalg og aftaleholdere udviser stor ansvarlighed og kæmper for at overholde budgetter under konstant pres. Virkeligheden er blevet lysende klar for alle. Den globale krise rammer også os. Det kunne vi se med tydelighed, da vi skulle i gang med at lægge budget for 2012. Desværre var det ikke helt så let som vi havde håbet. Det vender jeg tilbage til senere.

Vi kom jo ud af 2010 med overskud for første gang i kommunens levetid – og det ser ud til at vi med vores stramme budgetkontrol også rammer plet i 2011.

Ydermere har vi nu opbygget en kassebeholdning, der gør, at vi kommer ud af vores aftale med indenrigsministeriet, eller med andre ord, vi er ikke under administration længere!

Organisationen er trimmet, vi har brugt nøgletal og vendt alle sten. Vi har igangsat et stort innovationsprojekt, som gør, at medarbejdere og borgere sammen udvikler nye måder at gøre tingene på. Under mottoet ”Nemmere, billigere og bedre” opstår gode ideer.  

For nylig afholdt vi for anden gang innovationskonference og kunne uddele priser til nogle af de spændende projekter. Den store pris kunne vi give til et forældreskoleprojekt, der giver nogle af de mest sårbare børn en bedre skoledag.

Vi har opbygget samarbejder med andre kommuner, der gør opgaveløsningen billigere og mere borgernær. Specielt på det specialiserede socialområde. Vi prøver samarbejder af med private aktører både på jobcenteret og i ældreplejen, så vi kan udvikle vores service over for borgerne. Det skal vi ikke være bange for. Det er med til at give os nye øjne at se på os selv med og med til at give os mest og bedst muligt for vores skattekroner.

Men trods alle disse gode tiltag viste der sig ved starten af budgetlægningen en ubalance på mellem 80 og 100 mio. alt efter ambitionsniveauet på anlægssiden.

Det skyldes ikke, at der ikke er styr på udgifterne, men at vores indtægter svigter på grund af lavere skatteindtægter.

Så vi har endnu engang måttet finde besparelser i budgettet. Men et enigt byråd valgte at lade en del af mankoen komme fra et kassetræk, så der ikke skulle spares helt så hårdt. Og der blev da også plads til nogle udvidelser i form af udviklingspulje til psykisk syge og en ekstra sygeplejerske til forebyggende arbejde.

Og også på anlægssiden bliver der plads til at fortsætte med renovering og nybyggeri til skolerne og i overslagsårene til ældresektorplanen.

Den store og ambitiøse IT-plan for skolerne skal være med til at bringe vores folkeskole helt frem i første række. Det bliver spændende at følge skolernes arbejde med en ændret pædagogik.

Vi arbejder ihærdigt på at imødegå de lavere indtægter ved en ambitiøs bosætningsstrategi og ved en forbedret erhvervsservice, så arbejdspladser kan bevares, og der kan skabes nye. Det er glædeligt at konstatere, at der er befolkningstilvækst i kommunen, og at denne vækst er i alle vores plandistrikter.

Derfor er vi nu også i gang med at lave en ny planstrategi, som skal stikke retninger ud for udviklingen af kommunen. Byrådet vil i løbet af januar præsentere den nye strategi, som helt sikkert vil indeholde fingeraftryk af både vores holdninger lokalt og den nye regerings tanker. Specielt selvfølgelig i form af tanker grøn vækst og den økonomiske kickstart til samfundet. Men også i form af at fastholde satsninger på kulturområdet, som på længere sigt også skal være med til at skaffe os levebrød.

Og kommunens sundhedsprofil vil blive indarbejdet i alle vores planniveauer.

I 2012 vil vi fortsætte arbejdet i det brede samarbejde. Vi vil finde nye måder at inddrage borgere og brugere i samarbejdet. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for dette arbejde i de kommende år.

Jeg vil gerne sige tak til byrådsgruppen for et meget konstruktivt og godt arbejde. Tak til alle der følger med i møder og i pressen og giver inspiration til arbejdet.

Glædelig jul og godt nytår til jer allesammen

Med venlig hilsen

Kirstine Bille

Borgmester i Syddjurs Kommune.

Det er ikke kun i Ebeltoft man holder frugtfestival!

En gruppe fra SFOF Djursland besøgte i september en lokal frugtfestival i Transylvanien i Rumænien. Regionen er tidligere autonom og det store flertal hører til det ungarnske mindretal og kalder sig selv szeklere. Besøget er led i det læringspartnerskab som SFOF har fået en EU bevilling til.

Vi besøgte en frugtfestival i Odorhei, hvor de lokale solgte marmelade og juice fremstillet af lokal frugt. Hver landsby havde en bod med deres specialiteter. Forhistorien er at dalen hvor Odorhei ligger er meget frugtbar og fra gammel tid var her en rig variation af frugttræer og buske. Vores rumænske partner, Civitas, var med til at tage initiativ til at samle folk om at bevare de forskellige frugttræer og buske, og udnytte frugten. Formålet var dels at bevare biodiversiteten i dalen, dels at skabe et levende civilsamfund med menneskeligt og økonomisk udbytte. Mange års sovjetstyre havde drænet folks lyst og evne til selvvirksomhed og samarbejde.

Man indsamlede data om biodiversitet, landmænd blev efteruddannet i at dyrke, høste og opbevare de mange forskellige afgrøder.

Der blev oprettet skolehaver i hele området og en konsulentordning blev etableret for at sprede kundskaber.

Der oprettedes en landbrugsforening, hvor medlemskab kræver at man yder frivilligt arbejde i 50 timer årligt. Foreningen har en frugtfabrik, der fremstiller marmelade og juice. Bygningerne blev renoveret og stillet gratis til rådighed af kommunen, som først vil kræve leje efter 29 år. Maskinerne blev via fonde doneret af Civitas og medlemmerne af landbrugsforeningen arbejder gratis.

Landbrugsforeningen har planer om at udvide produktionen ved at fremstille produkter af vilde bær og svampe fra skoven. Endvidere har de planer om at bygge et fælles biogasanlæg og et mejeri. Landbrugsforeningen og frugtfestivalen har skabt mulighed for at landbrugerne forædler og afsætter deres produkter, men det har også opfyldt sit oprindelige formål at bevare biodiversitet og udvikle civilsamfundet.

Vi fik desuden en køretur med hestevogn ad meget primitive stier op i de nærliggende bjerge for at se ”frugtstien”. En sti anlagt for mountainbikes og hestevogne som et bidrag til økoturisme. 

Vores fælles projekt handler om hvordan man skaber liv på landet, og vi lærte meget selvom der er stor forskel på Transylvanien og Djursland, så er samarbejde vejen til liv på landet overalt.